Ringstørrelser

Der findes mange målesystemer indenfor ringstørrelser, som tit kan virke forvirrende. Vi har med to metoder gjort det enkelt, at finde sin ringstørrelse.

I måleskemaet nedenfor (til højre) ses ringstørrelsen (48 - 73). Ringstørrelsen svarer til omkredsen af fingeren. Er omkredsen f.eks. 55 mm., er ringstørrelsen 55. I måleskemaet står ligeledes den indre diameter for hver ringstørrelse.

METODE 1 - Ring (se illustration nedenfor)

Med en skydelære kan man måle ringens diameter. I måleskemaet er den indre diameter angivet for hver ringstørrelse.

METODE 2 - Finger (se illustration nedenfor)

1: Tag et stykke sytråd, sno det 2 gange rundtom fingeren på det sted, hvor ringen skal sidde. Spænd derpå tråden, så den strammer lidt, ligesom du ønsker ringen skal sidde.

2: Afmærk sytråden der hvor den krydser sig selv, f.eks. med en kuglepen eller tusch.

3: Fold sytråden ud og mål afstanden mellem de to mærker. - Det er din ringstørrelse. Hvis der f.eks. er 59 mm. mellem de to mærker, er din ringstørrelse 59.

Cubic Zirconia

Cubic Zirconia – også kendt som CZ - er kunstigt fremstillet.

CZ er hård, optisk fejlfrit og sædvanligvis farveløs med glimtende reflekterende farver. Men den kan også fremstilles i forskellige farver og udskæringer.

CZ har egenskabsmæssigt og økonomiskt været den største konkurrent til diamanten siden den blev opfundet i 1976.

CZ har en hårdhedsværdi på 8,5. Diamant har en hårdhedsværdi på 10, hvor f. eks. safirer, rubiner, elfenben og rav til sammenligning kun har en hårdhedsværdi på 2-4.

CZ er næsten umuligt at skelne fra diamant for det utrænede øje. Den mest synlige forskel er, at CZ har en meget større varmeledningsevne end diamant, hvilket kan ses ved at holde stenen op til en lampe.

Størrelsen på en CZ sten er selvfølgelig med til at fastsætte værdien af den. Men derud over bedømmes værdien på en CZ sten lige som værdien på en diamant ud fra dens udskæring/slibning. Den mest eftertragtede og dermed også dyreste CZ sten har bedømmelsen AAA.

Ferskvandsperler

Ferskvandsperler bliver på lige fod med saltvandsperler produceret i det bløde væv i muslinger og/eller østers.

Men ferskvandsperler produceres af muslinger, som lever i ferskvand så som i søer, floder og vandløb. Deraf navnet.

Både saltvandsmuslinger og ferskvandsmuslinger opdrættes i muslingefarme.

Krystal

Krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner.

Mange stoffer i væskeform vil danne krystaller, når de som følge af ændringer i temperatur eller tryk omdannes til faste stoffer

Ordet 'Krystal' kommer af græsk krystallos = is, af kryos = kulde, frost.

Morganite

Morganite er den pinkfarvede udgave af mineralet beryl. Det hører til samme familie som emerald og aquamarine.

Morganite har en hårdhedsværdi på 7,5 – 8.

Resin

Resin er en stærk lak, der skaber en glas-agtig overflade.

Det fås i mange forskellige versioner.

Nogle der er gode til at hælde i forme og nogle, der er beregnet til f eks et lidt tyndere lag oven på smykker, borde, kakler osv.

Rhinsten

Oprindelig rhinsten var bjergkrystaller indsamlet fra floden Rhinen, (deraf navnet), selv om nogle også blev fundet i områder som Alperne. Men i dag henviser "rhinsten« kun til sorter af blyglas - kendt som krystalglas.

Tilgængeligheden blev stærkt forøget i det 18. århundrede, da guldsmed Georg Friedrich Strass fik ideen til at efterligne diamanter ved at belægge undersiden af krystalglas med et metalpulver. Derfor kaldes rhinsten også ofte Strass. 

Spinel

Mineral som kan være farveløst, men er sædvanligvis forskellige nuancer af rød, blå, grøn, gul, brun eller sort.

Rød.

Rød spinel har en hårdhedsværdi på 7,5 – 8.

Det anvendes som smykkesten og bliver grundet sin strålende glans ofte forvekslet med rubin.

Før den moderne videnskab kom til, blev rød spinel benævnt rubin på lige fod med ægte rubin.

Sort.

Ædelsten som er relativt ukendt af forbrugerne grundet sin sjældenhed.

Det er en ugennemsigtig jet-sort version af rød spinel.

Har en hårdhedsværdi på 8.

Nogle spineller er blandt de mest kendte ædelstene. Blandt dem er den sorte ”Prinsens Ruby” og ”Timur rubin” i de britiske kronjuveler.

Turkis

(Underforstået sten).

Mineral med grønlige eller blålige nuancer.

Har en hårdhedsværdi på 6.

Turkis cabochonslibes – eller kugleslibes, da det yderst sjældent findes som egentlig krystal.

Den uigennemskinnelige turkis er ofte porøs og meget modtagelig for ydre påvirkninger som f.eks. fedt og creme, der ødelægger stenens farve. Derfor imprægneres den hyppigst med plast.

Har været anvendt som smykkesten siden oldtiden.

Legeringer

Legering er en kombination af to eller flere grundstoofer, hvoraf minimum et af grundstofferne er metal. Legeringer designes normalt til, at have mere ønskelige egenskaber end dem, grundstoffet består af, f.eks. at give grundstoffet hårdhed og styrke. 

Eksempelvis er sterling sølv en legering, da sølv i sig selv er meget blødt. Stemplet 925 indikerer, at materialet består af 92,5 % sølv. Og de resterende 7,5% er tilsat materiale.

PU Læder

PU-læder er en by-cast læder som Royal læder, Creta læder og lignende.

Disse lædertyper er normalt produceret af oksehuder, oftest af spaltlaget, der garves, farves og efterfølgende narvsættes (præges med læder ”mønster”) for til sidst at blive påført et lag polyurethan (PU), der beskytter læderet og giver det den karakteristiske blanke og glatte udseende.

Da polyurethan er et plastmateriale, er det færdige læder praktisk og slidstærkt, men har dog en ringere smidighed og komfort end andre lædertyper.

Jade

Smykkestensnavn for to forskellige mineraler: Jadeit og Nefrit, Hvoraf jadeit (kaldet ægte jade) er den mest kostbare.

Jadeit har glasglans.

Farverne er ofte uens fordelt. Den mest sjældne og derfor mest værdifulde er den cromegrønne, der ligner god smaragd. Lyse æblegrønne farver er mere almindelige. Men jadeit kan også være hvid, orange,brun, grå, sort og blå.

Den har en hårdhed på 6,5 – 7.

Opal

Smykkesten ofte med farvespil.

Den er ikke krystallinsk men opbygget af microskopiske kuglerunde SIO2-enheder og indeholder 1 – 21% vand.

Opal har en hårdhedsgrad på 5,4 – 6,5.

Opal har glasglans. Nogle viser kun farve, når de lægges i vand, men kan beholde farveskiftet i nogen tid derefter. Ved ophedning forsvinder farveskiftet helt.

Zink

Zink er et mineral.

Det er en del af mindst 200 af kroppens enzymer. Enzymerne er vigtige for omsætningen af fedt, protein og kulhydrat. Zink er også vigtig for vækst, immunforsvar, smagssansen og for at vedligeholde celler. Sidst er zink også vigtig for sårheling.

Topas

Topas er et mineral med glasglans. Det findes i gange i granit

Ren topas er farveløst og gennemsigtigt. Men normalt er det farvet af urenheder, hvorfor topas typisk er gul, brun, blå, rosa, rød eller grøn.

Det har en hårdhedsgrad på 8.

Grundet mineralets hårdhed og høje lysbrydningsindeks bruges topas som smykkesten, hvis høje værdi er årsag til, at andre brune sten ofte forhandles med tilnavnet topas - f.eks. guldtopas, kvartstopas osv.

Humørbarometer

Safir

Safir er en naturligt forekommende gennemsigtigt ikke-rød variant af mineralet korund. Rød korund kaldes rubin.

Blå er den mest kostbare farve for safirer, men de findes i mange farvevarianter.

De har en hårdhedsgrad på 9.

Guld

Også guld anvendt til smykker er en legering for at styrke metallets hårdhed.
Der findes mange varianter af guldlegeringer. F. eks:

Hvidguld: Legering af guld og mindst èt hvidt metal.. I smykker anvendes sædvanligvis legeringen guld-palladium-sølv

Rosenguld: Legering af guld-kobber-sølv. Eks: 18K rosenguld = 75% guld – 22,25% kobber – 2,7% sølv.

Sort guld: Sort guld kan fremstilles ved forskellige metoder. Eks: 75% guld – 25% kobolt der er varmebehandlet ved 700 – 950 grader.